Bringe 1070

Landsbyen Bringe

I tidlig middelalder omkring år 1100 opstår der mange landsbyer i Danmark, hvor enkeltliggende gårde samles i landsbyer. På Furesøegnen samles bygdens mange spredte gårde i landsbyerne Witherløse Magle, Witherløse Litle, Brethinge og Farum. Landsbynavne, der med tiden ændres til Kirke Værløse, Lille Værløse, Bringe og Farum. De navne som vi kender i dag.

Landsbyen Bringe opstod, da Jonstrupområdets to gårde flyttede sammen i området ved Kontroltårnet. Landsbyen Kirke Værløse opstod omkring en eksisterende stormandsgård, hvor vikingebonden på gården havde opført egnens første kirke en såkaldt stavkirke af træ. 

Det var den magtfulde Hvideslægt, der stod bag landsbydannelsen på Furesøegnen. Omkring år 1100 byggede Ebbe Skjalmsøn, søn af den berømte Skjalm Hvide en stormandsgård i Knardrup. Det var Knardrup Hviderne, der ejede Kirke Værløse og egnens andre landsbyer. Hvideslægten var kongemagtens tro hjælpere, og som tak mener de historiekyndige, at Hviderne fik magten på vores egn. Vi kan konstatere at landsbyerne blev dannet, men vi kan kun gætte på hvorfor. Vi ved at det skete fredeligt. Heraf kan vi slutte, at begge parter, stormændene på den ene side og egnens bønder på den anden side har set det som en gensidig fordel at oprette et fællesskab. I forbindelse med landsbydannelsen skete flere ting, som må have fremmet processen.

Ebbe Skjalmsøn byggede en ny stenkirke i Kirke Værløse og garanterede beskyttelse i krigstider, samtidig med at han stillede soldater og skibe til rådighed når kongen kaldte til leding eller kamp. Bønderne skulle således ikke i krig og fik fred og tid til at passe landbruget. 

 

Tegning af huse fra den forsvundne landsby Bringe. Tegningen er udført af en tysk soldat under Anden Verdenskrig kort før landsbyen blev nedrevet. Tegningen er fra forsiden af et udstillingskatalog fra 1992; Furesø Arkiver.

Stormændene formidlede ny viden om, hvordan man i fællesskab kunne dyrke jorden bedre og øge høstudbyttet. En ny driftsform og fællesskab kaldet trevangsbruget blev så småt indført, og man lærte at bruge en ny effektiv plov, kaldet hjulploven. Herved kunne stormændene befæste deres magt og jordbesiddelser, og driftige bønder gav mulighed for at opkræve skatter og andre afgifter.

Fra år 1100 frem til år 1300 fordobles Danmarks befolkning. Landbruget effektiveres og jorden kan brødføde flere mennesker. De to gårde i landsbyen Bringe opdeles som en del af denne udvikling i seks gårde. Bønderne var fæstebønder under skiftende ejerskab.

Udsnit af målebordsblad fra 1876 med landsbyen Bringes seks gårde. Nr. 1 er Hjørnegaarden, nr. 5 er rester af en af gård, nr.10 er Bringegaarden, nr. 13 er Bellemosegaard, hvor stuehuset stadig eksisterer, og nr. 14 er Langdyssegaard, hvor stenstrøningen med fortællestenene ligger. Gård nr. 15. er Skatholmgaard. Kortet bearbejdet af Niels Bødker Thomsen.

Sten 11. Brige.

Foto: Niels Bødker Thomsen.

Først sidst i 1700- tallet blev Danmarks bønder selvstændige og overtog deres gårde med jord som ejendom. Dette skete også for landsbyen Bringe. Samtidig foretoges en udskiftning af jorden. Landsbyens gårde forblev samlet på nær en af de fem gårde, Skatholmgård, som flyttede ud, hvor Filmbyen ligger i dag. Det nære landsbyfællesskab i Bringe fortsatte.

Landsbyen Bringe eksisterer ikke mere. Under den tyske besættelse af Flyvestationen, blev landsbyen nedlagt for at give plads til nye startbaner og udvidelser. I dag er hele det område, hvor landsbyen Bringe lå, igen bebygget med boliger og under udbygning med flere bofællesskaber. Lang tid er gået siden de første bebyggelser opstod i området i bondestenalderen for 6000 år siden.