JONSTRUP BONDEBY 1300

Roskildebispens Jonstrup

I Roskildebispens jordebog fra 1370 omtales Jonstrup for første gang i en skriftlig kilde. Bogen er en oversigt over bispens ejendomme. Jonstrup opregnes her med et bol jord, en vandmølle, to gårdsæder og godt fiskevand. Et bol var et landområde. Det gode fiskevand var Søndersø. Jonstrup var bispens ejendom.

Jon Sunesens fra Hvideslægten grundlagde Jonstrup kort tid efter år 1188 engang i tidlig middelalder. Jon ryddede skov og byggede en storgård ved bredden af Søndersø. Stedet fik navnet Jonstrup efter Jon.

Man mener, at storgården blev flyttet tidligt i 1200-tallet fra bredden af søen til det sted, hvor Jonstrup ligger i dag. Ejerskiftet til bispen er formentlig sket på dette tidspunkt. Man flyttede for at opnå en bedre beliggenhed ved landevejen, en bedre placering af vandmøllen ved Værebro Å, og ikke mindst for at opnå en central beliggenhed af bebyggelsen på Jonstrups samlede areal. 

Vandmøllen blev bygget, hvor landevejen til Bringe krydsede Værebro Å. De to gårde eller Jonstrup Bondeby blev bygget på en bakke nord for Jonstrup Seminarium og som nabo til vandmøllen. Bondebyen lå beskyttet på bakken, der var omgivet af sump og mose og af mølledammen mod syd. Vi kender ikke beliggenheden af hovedgården. Der er fundet bygningsrester på et bakkedrag ved Walgerholm nær skovdiget, og her mener man hovedgården kan have ligget. Jonstrup Mølle, Jonstrup Bondeby og hovedgården lå tæt ved alfarvej. Vejen forbandt Jonstrup med bispens borg Hjortholm, og fra Jonstrup gik vejen forbi landsbyen Bringe og mod bispens Roskilde og sognekirken i Kirke Værløse. 

Udgravning af gårde i bondebyen i Jonstrup ved Museum Nordsjælland 2008. Billedet viser udgravningen af en jordkælder. Seminaret ses i baggrunden mod øst.

Foto: Niels Bødker Thomsen.

En urolig tid

Sten 13. Jonstrup Bondeby

Foto: Niels Bødker Thomsen.

Roskildebispen ejede Jonstrup i næsten 350 år. En stor del af perioden var en urolig tid, og der skete meget ondt på Furesøegnen. Årsager hertil var, at efter Valdemar Sejrs døde i 1241 forværredes forholdet sig gradvist mellem kongens sønner og efterkommere, mellem kongemagten og kirken, mellem konge og adel og mellem Danmark og de nordtyske Hansestæder, der kæmpede om handelen på Østersøen. 

Roskildebispen ejede i perioden betydelige dele af Furesøegnen, og bønderne var fæstebønder under Roskildebispens lensmand på borgen Hjortholm ved Frederiksdal. År 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup lade, og Hviderne på gården i Knardrup blev dømt blandt de skyldige. Kongen overtog i den forbindelse Hvidernes gods på egnen, først og fremmest Knardrup, Borupgård og landsbyen Bringe. Kongen skænkede Knardrup til munkene i Sorø i 1326. Men efterkommere af Hvideslægten jog kort tid efter munkene væk og overtog gården. Kongemagten pantsatte store dele af Danmark, og det endte med at Danmark var kongeløs fra 1332 til 1340. I denne periode brændte vandmøllen i Kirke Værløse og pesten, Den Sorte død hærgede på egnen. Selv om Jonstrup var beskyttet af bispens folk på Hjortholm, var det hårde tider. Men fra 1340 da Valdemar Atterdag fik kongemagten blev tiderne bedre. Kirken i Kirke Værløse fik hvælvinger og tårn.

 

Reformationen

Med Reformationen år 1536 skiftede Danmark fra katolicismen til den protestantiske tro. Det skete ikke uden sværdslag, og i tiden forud var der igen uro og strid i Danmark. Grevens Fejde rasede, og år 1535 faldt Roskildebispens borg Hjortholm, og borgen blev jævnet med jorden. Og Roskildebispen, der ejede stort set alle Furesøegnens gårde måtte afstå sine ejendomme til kongemagten. Middelalderen var forbi og en ny tidsalder begyndte. 

Furesøegnen og hermed Jonstrup blev med et slag kongens eller kronens ejendom. Historien om kongens Jonstrup berettes i forbindelse med Fortællestenen- Jonstrup.