JONSTRUP BY 2020
Fra boplads til by
Fortællesten nr. 21 bærer årstallet 2020 og er den foreløbigt sidste sten, men forhåbentlig ikke den sidste. Historien fortsætter, der er plads til flere sten og flere historier, som må skrives af kommende slægter.
Herfra hvor stenene er spredt ud, kan man se ud over den store flade slette, der blev formet af isen for mange tusinde år siden, og se spor efter alt det, som fulgte, da isen smeltede. Først søer, vandløb, plante- og dyreliv og til sidst mennesket. Mod syd og nord er der bygget boliger og hangarer, mod øst ser man ned mod Søndersø, mod vest Bringe Mose og hen over sletten ser man den 2,5 km lange landingsbane.
Udover sletten strækker sig også de stier og veje, der er skabt i tidens løb: Oldtidsvejen, der blev formet af stenaldertidens jægere, skolestien til børnene i Seminariets Øvelsesskole, de mange beton- og asfaltbaner fra tiden som Flyvestation. Alt det der nu bruges af gående, cyklister, skateboardere, folk, der flyver med drager, modelfly, veteranfly og andre, der finder vej.
Hvis man giver sig tid, kan man ude på den store slette, mellem de mange spor efter mennesker, opleve en enestående smuk natur. Man kan få øje rådyr, fasaner, høge, ugler. Man kan høre lærker i foråret og se lyngen blomstre om efteråret og gå rundt mellem køer og geder. Går man ud en sen aften, kan man opleve et dybt betagende nattemørke.
2020 markerer en ny æra i Jonstrup-egnens historie. Sletten, der var militær flyvestation siden 1930’erne, blev i 2006 tilbudt til Furesø Kommune som gave fra Staten. Efter lange debatter valgte kommunen at sælge arealerne rundt om sletten til boliger. Hangarer blev solgt til kulturelle formål og ny virksomhed. Resten af sletten blev givet til Naturstyrelsen, som fredede området med et særligt landsplandirektiv.
Med de mange nye boliger kommer en ny generation af borgere til Jonstrup, befolkningstallet bliver næsten fordoblet. I begyndelsen var der en vis skepsis blandt gamle beboere, meget skulle ændres med veje og stier, flere pladser i daginstitution og skole osv. Man skal finde en ny balance mellem natur, mennesker, trafik, handel, men det skal nok lykkes, det er jo en historie, Jonstrup har været igennem flere gange før. F.eks. under Enevælden, hvor tyske fremmedarbejdere startede uldfabrikation i 1772, i Oplysningstiden, hvor Jonstrup Seminarium i perioden 1809-1955 tiltrak lærere og studerende og i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor Flyvevåbnet prægede Jonstrup. Hver tid har bragt nye mennesker med nye kompetencer, underleverandører og butikker og ændringer i foreningslivet. Jonstrup voksede igen 1975-1985, hvor København blev saneret og Jonstrup fik mange københavnske tilflyttere. Historien gentager sig, men på nye måder i 2020, med de mange ny boliger omkring Flyvestationen. Man ser den store historie i egnens historie, når man ser efter og giver sig tid.
Ringen blev skabt i 1989, hvor Jonstrups borgere ønskede et forsamlingshus. Daværende borgmester Ernst Ellgaard svarede: ”Det kan I godt få, men I skal være enige, I skal være med til at betale, og I skal selv drive det. Kommunen hjælper, men I har selv et ansvar”. Det råd har vi fulgt siden.
Langt de fleste nye borgere i dag er familier med små børn, mange har fælleshuse, nogle bor i bofællesskaber. Den ny trend hen mod stærke fællesskaber er baggrund for det symbol, der er hugget ind i fortællesten nr. 21: En ring af forskellige mennesker, kvinder, mænd, børn og voksne, mennesker med og uden handicap og med plads til barnevogne og dyr, designet af en lokal kunstner, Lisa Damsgaard, som symbol for, at fællesskab giver plads til alle og udvikles gennem fælles aktiviteter.