Bondestenalderen begyndte i Danmark for omkring 6000 år siden og varede mere end 2000 år. Landbruget kom med mennesker og påvirkninger fra syd. Skiftet fra jæger til bonde skete hurtigt, men det tog mere en 1000 år for bønderne at tilpasse sig den nye livsform og tilpasse alt det nye og vanskelige til danske klima- og naturforhold. Det var i høj grad nødvendigt med samarbejde og stærke fællesskaber.

Bønderne kom til Furesøegnen fra kystbopladserne ved Øresund og Roskildefjord. Bønderne kendte Furesøegnen fra jægertidens jagtekspeditioner, og vidste at egnen var et godt sted at bo. Som noget af det første skulle der bygges huse og ryddes skov med ild og stenøkse og de nye lysninger skulle ryddes for sten. Snart genlød skoven af råb og øksehug og røgen bølgede over området. Det var en udfordrende og slidsom begyndelse, som kun lykkedes ved sammenholdet og en stærk tro på fremtiden. Meget kunne gå galt med dyrkningen af jorden og pasningen af husdyrene.

Overalt i skovene opstod der lysninger med små bopladser omgivet af marker og enge. Og siden de første bønder kom til Furesøegne omkring år 4000 f. Kr., har der boet mennesker i Jonstrupområdet.

For at markere ejerskabet til jorden og af respekt for forfædrenes slid begyndte bønderne en udvikling af deres gravskik. Udviklingen kulminerede med opførelsen af tusindvis af store gravanlæg af sten, de såkaldte dysser og jættestuer. En kolossal arbejdsindsats, som styrkede fællesskabet og forholdet til forfædrene og de højere magter, som var – troede man – herrer over menneskenes, dyrenes og jordens frugtbarhed.

Hvor fortællestenene ligger i dag, opførte man en nu forsvunden langdysse, og i Jonstrup Vang er der bevaret fem stendysser blandt andet Tingstedet.