KRISTENDOM 1.000

Vikingetiden på Furesøegnen

Vikingetiden var fra omkring år 800 til sidst i 1000-årene. Vikingetidens mennesker er kendte som drabelige krigere og sørøvere. Men vikingerne var også fantastiske søfarere og dygtige handelsfolk. Og i det daglige og i det meste af tiden levede man et fredeligt og almindeligt liv. Hovederhvervet var landbrug, og det var afgørende at have tid til at dyrke jorden og at passe husdyrene. 

I vikingetiden skiftede Danmark religion fra asatro til kristendom. Officielt erklæredes Danmark kristent år 965, da den danske konge Harald Blåtand lod sig døbe. Vikingerne var længe tilfredse med deres asaguder, så man må forestille sig, at Danmark ikke er blevet kristent fra den ene dag til den anden, og at asatroen fortsatte efter år 965. Men religionsskiftet forløb dog fredeligt.

I vikingetiden udgjorde bebyggelsen på Furesøegnen en bygd, som bestod af mange spredte gårde omkring oldtidsvejen eller Vandskelsvejen, som den kaldes. Vandskelsvejen forløb over Værebro Å ved Gammelvad og passerede vadestedet over Sortemosen ved vestenden af Farum sø. Flere af gårdene er påvist i forbindelse med arkæologiske udgravninger. Vikingetiden på Furesøegnen synes at have været en fredelig tid med velstand og med en udvikling som i det øvrige land. I området omkring Gammelvad regner man med, at der har ligget to store gårdanlæg i vikingetiden. Nord for Farum sø opstod der i vikingetiden en ny bebyggelse, som fik navnet Farum, som betyder bebyggelsen ved vejen.

To vigtige arkæologiske fund fortæller om den sidste del af vikingetiden og bekræfter, at Furesøegnen havde skiftet tro ved vikingetidens og oldtidens slutning. Det første fund er en møntskat, der kom frem ved pløjning i 1929 på en mark 150 meter vest for Kirke Værløse kirke og ned mod Bundsåen. Møntskatten indeholdt 307 hele – og 31 halve sølvmønter. Mønterne lå i en lerpotte. Alle mønterne var fra vikingetidens sidste del. Skatten mener man blev nedgravet mellem 1065 og 1070. Skatten var ikke en stor formue værd. For mønterne kunne man købe en hest eller to køer eller et sværd. På alle mønterne er der kors og andre kristne symboler. Hvorfor havde en stormand gravet sin kontante formue ned under gulvet i sit hus? Og hvorfor gravede han den ikke op igen?

Sten 10, Kristendom

Foto: Niels Bødker Thomsen.

De første kirker

Den tidligste stenkirke i Kirke Værløse. Tegning fra Værløseegnens Historiske Forenings årsskrift fra 1951 med forslag til kirkens udseende.

Det andet fund, som skal fremhæves, er resterne af en trækirke eller stavkirke bygget omkring år 1050. I 1956 gennemgik Kirke Værløse kirke en restaurering, og i gulvet i kirkens kor fandt man stolpespor efter en trækirke på seks gange otte meter. Det ser ud til, at man opførte stenkirken omring trækirken, mens trækirken endnu var i brug. Stenkirken, som står i dag, blev påbegyndt omkring år 1135.

Fundene fortæller at den største og rigeste af bygdens gårde lå i Kirke Værløse. Og her boede en kristen stormand, som formåede at bygge bygdens første kirke. Det betød at bygdens befolkning kunne komme i kirke og blive døbt og blive begravet på kristen vis i indviet jord. Det var meget vigtigt for kristne.

 

Møntskatten fortæller at befolkningen brugte mønter med kristne symboler i en kristen tid. Hvorfor møntskatten blev begravet vil altid være en gåde. Måske kom stormanden i unåde i forbindelse med striden om kongemagten i Danmark i 1000-årene og mistede sit liv og sin gård?

Beboerne på gårdene omkring Gammelvad i Jonstrupområdet skulle gå eller ride den lange vej over de brede enge, når de skulle i kirke i Kirke Værløse.