JONSTRUPGÅRD 1188
Hvideslægtens Jonstrup
Navnet Jonstrup kommer af stednavnet Jonstorp. Torp er betegnelsen for en ejendom, der er udskilt fra en hovedgård i sen vikingetid eller tidlig middelalder. Vi er i 1100- årene. Det skete når en person ryddede et område for skov, krat og sten og byggede en avlsgård på stedet. Torpen fik navn efter den person, som ryddede land og byggede hus. Personen, der grundlagde Jonstrup, hed således Jon.
Efter år 1100 var det den mægtige Hvideslægt på hovedgården i Knardrup, der ejede det meste af Nordsjælland og således også Furesøegnen. Jonstrup var derfor en udlæggergård fra hovedgården Knardrup. Det var almindeligt at give uopdyrket land som arv. Hvidernes våbenskjold er vist på fortællestenen.
Vi skal finde en mand fra Knardruphviderne, der levede i 1100- årene og som hed Jon, og som arvede jord. Her er der to muligheder. Ebbe Skjalmsøn grundlægger Knardrup først i 1100-tallet. Hans søn Sune Ebbesøn arvede Knardrup. Da Sune Ebbesøn døde år 1188 efterlod han otte arvinger, en pige og syv sønner. En af disse mænd hed Jon.
En anden af de otte arvinger var Ebbe Sunesøn. Ebbe arvede hovedgården I Knardrup. Ebbe fik en datter, der hed Cecilie, og hun blev gift med en skånsk stormand, der hed Jon Regmodsen. En af disse to mænd med navnet Jon er den sandsynlige grundlægger af Jonstrup.
I mange år mente man, at det var Jon Regmodsen, som grundlagde Jonstrup. Men den seneste forskning når imidlertid frem til, at det er mest sandsynligt, at Jon Sunesøn grundlagde Jonstrup efter år 1188 som arv efter faderens død. Andre af Jons brødre arvede også jord på dette tidspunkt, og som følge heraf opstår ligesom Jonstrup udflytterstederne Kollekolle og Borupgård.
Sten 12. Jonstrupgård
Foto: Niels Bødker Thomsen.
Avlsgården Jonstorp blev opført på en holm i Søndersø lidt øst for, hvor Værebro Å har udløb fra søen. Perimetervejen gennemskærer i dag området. Står man på stedet er det let at forestille sig holmen beskyttet af vand og mose og med en adgang fra vest. Nationalmuseet fandt ved en undersøgelse i 1889 resterne af en firkantet borgbanke og en firkantet stenbelægning, som lignede bunden af en skorsten og museet fandt teglstensrester. Antagelig havde Jonstrupgård en hovedbygning af bindingsværk, måske med teglstenselementer og et tegltag. Omkring hovedbygningen har der været andre mindre bygninger. Avlsgården lå beskyttet på holmen, måske har der være et palisadeværk af træ. På holmen har der ikke ligget en stor teglstensborg med tårne og spir og med befæstede teglstensmure. Beliggenheden var efter tidens forhold meget velvalgt. Ejendommen lå beskyttet på holmen. Der var strømmende vand og fiskevand i nærheden, og lidt nede af åen var der sikkert opført en mølle. Det var sådan man placerede og opførte ejendomme i den tidligste del af middelalderen.
Jonstrupgård. Her lå den tidligste Jonstrupgård. Billedet viser et lille højdedrag eller banke, som gennemskæres af Perimetervejen. Til venstre for banken ligger Søndersø, og omkring højdedraget var der i middelalderen et vandfyldt og sumpet område. På bakken har Nationalmuseet fundet bygningsrester fra Jonstrupgård, der blev opført i 1200- tallet.
Foto: Niels Bødker Thomsen.
Et stort område hørte til gården. Mod vest var ejendommens grænse Værebro Å mod Bringe, mod nord var grænsen Søndersø og mod øst og syd var Jonstrup Vang en del af ejendommen. Det var nødvendigt med et stort område med dyrkbar jord, skov og enge for at mennesker og dyr på gården kunne opretholde livet.
Jon Sunesen, grundlæggeren af Jonstrup døde 1202 på en pilgrimsrejse til Jerusalem. Han døde ved Herrens grav. Hvem der arvede Jonstrup efter Jon ved vi ikke. Det er muligt at den fromme Jon testamenterede Jonstrup til Roskilde domkirke, da Jon ikke fik arvinger.
I Roskildebispens jordebog fra 1370 er der oplysninger om ejerskabet. Jonstrup er her anført som Roskildebispens ejendom, og den oprindelige avlsgård er flyttet. Den historie berettes i forbindelse med fortællestenen for Jonstrup Bondeby.