Hovedvejen kalder vi Vandskelsvejen. Ved Vandskelsvejen lå mange af oldtidens bebyggelser og langs vejen kom der med tiden til at ligge stendysser og bronzealderhøje for at markere territorier og magt. Gravhøjene lå flere steder så tæt, at de nærmest flankerede vejen.

Vandskelsvejen forløb gennem Furesøegnen. Vejen kom fra syd og krydsede Værebro Å ved Gammelvad, svingede mod øst, og ved området mellem Hangar 4 og Hangar 3 delte vejen sig. Den lette trafik kunne i tørre perioder fortsætte direkte mod nord over det fugtige område frem mod Laanshøj, hvor Flyvestationens vandtårn er opført. Var det derimod en våd årstid, eller var der tale om tung trafik, måtte man fortsætte lidt længere mod øst og kunne herefter sætte kursen mod nord langs områdets vandskel og forbi Laanshøj og videre ad Vandskelsvejen mod nord forbi Ryethøj og over vadestedet ved vestenden af Farum sø og Sortemosen.

Vejen fremstod blot som støvede eller mudrede spor i landskabet, og kan ikke erkendes i dag. Et håndgribeligt bevis for Vandskelsvejens beliggenhed på Furesøegnen er tolv dybe og parallelle hulveje i Præsteskoven ned over en stejl skråning til vadestedet over Sortemosen. Hulveje opstod på stejle skråninger med stærk færdsel over lang tid, hvor regnen skyllede den optrådte eller opkørte jord ned ad skråningen. Med tiden åd vejen sig mere og mere ned i jordbunden og endte med at blive en dyb hulvej. Når en hulvejen blev for dyb forskød man blot vejforløbet.