BRETHINGE - 500

Jernalder og vikingetid, om navnet Brethinge og Bringe

I løbet af de sidste århundreder af bronzealderen skete der forandringer i Europa, som varslede en ny tid. Kobber og tin, der var nødvendige for produktionen af bronze, blev sværere og sværere at fremskaffe. Og bronze blev erstattet af jern, som gav navn til en ny tidsalder.

Jernalderen og vikingetiden i Danmark varede fra omkring år 500 f. Kr. til år 1050 e. Kr. Vikingetiden på 250 år afsluttede oldtiden i Danmark. I begyndelsen af jernalderen oplevede befolkningen på vores himmelstrøg en klimaændring, hvor bronzealderens varme og tørre vejr ændrede sig til et vejrlig med mere regn og kulde, et klima nærmest som det vi har i dag. Hele perioden var også præget af krig og uro. I den første tid fra år 500 f. Kr. skulle man lære det nye metal, jern at kende. Heldigvis var der store mængder myremalm i Danmarks moser. Perioden var en rolig tid på Furesøegnen.

I romersk jernalder fra år 0 til år 400, oplevede Furesøegnen derimod en storhedstid i. Fortællestenen om Alugod fortæller den historie. Germansk jernalder varede fra år 400 til år 800. Tiden var præget af uro og folkevandringer. Vikingetiden var forbi omkring år 1050, og kulminerede som en krigerkultur. I vikingetiden skiftede Furesøegnen religion fra asatro til kristendom. Fortællestenen om vikingetiden beskriver den tid.

 

Sten 8. Brethinge.

Foto: Niels Bødker Thomsen.

Egnens landskab

Kopi af jernalderhuse, som er udført af lærere fra Søndersøskolen. Husene ligger vest for skolen.

Foto: Niels Bødker Thomsen.

Fra jernalder og vikingetid er der mange fund fra Furesøegnen. Først og fremmest er der tale om mange spor af gårdanlæg med huse. Overalt på egnen lå der enkeltgårde samlet i en bygd omkring den nord-sydgående hovedvej, Vandskelsvejen. I jernalderen fik bygden navnet Witherløse.

I efteråret 2015 udførte Museum Nordsjælland arkæologiske undersøgelse på et stort areal i Jonstrupområdet. Omkring det højtliggende areal omkring Kontroltårnet, fandt arkæologerne bevarede spor af gårdanlæg med huse, alle fra jernalderen. De efterfølgende udgravninger i sommeren 2016 viste, at det lille område havde været beboet uafbrudt fra år 0 til år 600 e.Kr. Fra højdedraget havde beboerne udsigt over den brede sumpede lavning mod nord og mod syd udsigt over Værebroådalen med Gammelvad.

Med dette udgravningsresultat er der god grund til at tro, at den lille slette, der ligger mellem Værebro Å og den brede lavning mod nord, var beboet i hele Jernalderen og vikingetiden, og adskilt fra hovedbebyggelsen mod nord af lavningen. Bebyggelsen lå strategisk ved Gammelvad og vogtede adgangen fra syd til oldtidsbygden på Furesøegnen. I jernalderen fik den lille bebyggelse ved Gammelvad sit eget navn.

Agerbrugsjord

I skriftlige kilder fra middelalderen finder man forskellige navne for området. I jernalderen fik området navnet Brethinge og sener nævnes navne som Breedinghe, og Bredinge. Det er navne, der med tiden ændrede sig til navnet Bringe, og som blev den nu forsvundne landsby Bringes navn.

Navne på bebyggelser, der ender på – inge, er opstået i jernalderen. Og navnet Brethinge tolkes som navnet på bebyggelsen ved det brede sted eller ved de brede enge. Betydningen, ved det brede sted er nok mest sandsynlig og passer fint med bebyggelsens beliggenhed i oldtiden. Gennem hele oldtiden fra bondestenalderen til middelalderen lå der en bebyggelse ved Gammelvad bestående af spredte gårde, der flyttede rundt i området.

Arkæologer fra Museum Nordsjælland i gang med at undersøge resterne af et grubehus fra jernalderen. Arkæologerne fandt spor af jernalderhuse fra år 0 til år 600. I baggrunden ses Kontroltårnet.

Foto: Museum Nordsjælland.