BRONZEALDER - 1.800
Bronzealder i Jonstrupområdet
Bronzealderen var i Danmark fra omkring 1800 f. Kr. til 500 f. Kr. I to millioner år var sten menneskets vigtigste redskabsmateriale, men nu foretrak man en legering af tin og kobber kaldet bronze. Der er mange gravhøje fra bronzealderen på Furesøegnen, spor af huse, helleristningssten med skåltegn og offerfund af bronze – alt sammen er vidnesbyrd om en betydningsfuld bygd i bronzealderen.
Rejsende, der dengang kom ad hovedvejen fra syd eller nord til Furesøegnen, havde oplevet mange gravhøje og bebyggelser undervejs. Men de er sikkert blevet imponeret over de mange høje, som de nu så ligge i række langs vejen eller i grupper ved vejkryds og vadesteder. Højene lå omkring Gammelvad, strakte sig i en række forbi Kirke Værløse og over højsletten til den vestlig ende af Farum sø, og fortsatte på den anden side af søen. Her lå højene tæt og ind i Farum Lillevang. I Furesøområdet har man kendskab til mere end 50 bronzealderhøje. I dag er de fleste af højene på landbrugsjord nedpløjede og sløjfede, og kan sjældent erkendes på markerne.
Det gælder bronzealderhøjene i Jonstrupområdet. Den sidste bevarede høj i området, som blev fjernet, var Laanshøj. Højen måtte vige pladsen for Værløselejrens vandtårn 1910.
Der er endnu ikke fundet spor af huse fra bronzealderen i Jonstrupområdet. Der var huse i området i bronzealderen, men deres spor er ikke fundet og sikkert ødelagt i forbindelse med de senere beboelser og byggerier.
Sten 7. Bronzealder
Foto: Niels Bødker Thomsen.
Offerfund
To offerfund fra Jonstrup er værd at fremhæve. Det ene er en stor og smukt dekoreret spydspids fundet på Søndersøs vestlige bred. Det andet er en stor og rigt dekoreret halskrave fundet i en lille mose i nærheden af Kontroltårnet. Spydspidsen er udstillet på Furesø Museer. Kvinden, der i bronzealderen bar halsringen, kan man forestille sig boede på en stormandsgård i nærheden af fundstedet.
En ornamenteret spydspids af bronze fundet ved nedgravning af en vandledning ved vestenden af Søndersø.
Foto: Niels Bødker Thomsen.
På Furesøegnen er der fundet tre helleristningssten med skåltegnssten. En ligger ved Jonstrup Seminarium med seks skåltegn, en er fundet på Farum kirkegård, og den sidst sten er overliggeren på Fiskebækdyssens gravkammer, Dyssen ligger ved passagen mellem Farum sø og Furesøen.
To små ornamenterede bronzeknapper udformet som dobbeltøkser. Sådanne knapper kendes fra det græske område, og indikerer at der har været forbindelse mellem Middelhavsområdet og Furesøegnen i bronzealderen.
Foto: Niels Bødker Thomsen.
Skåltegn er cirkelformede og afrundede fordybninger, indhugget på sten. Skåltegn er bronzealderens enkleste og mest almindelige helligtegn. Skåltegn er ofte en del af større billeder for eksempel en sol, der transporters på et skib, en kvindes skød, eller kan opfattes som dele af stjernebilleder. Skåltegn findes ofte i forbindelse med gravhøje, og hvor højens kuppel rager op mod himlen er skåltegnet et tilsvarende, men negativt aftryk i sten. Den almindelige opfattelse er, at skåltegn er et frugtbarhedssymbol og en del af bronzealderens religion, hvor man tilbad solen. Fortællestenen, der markerer bronzealderen på Jonstrupegnen, er et kopi af en skåltegnssten.
I en bortgravet bronzealderhøj, der lå ved vejen mellem Værløse og Kirke Værløse er der fundet en meget fornem grav med navnet Lundsbakkegraven. En mand af høj rang blev begravet her i en egetræskiste med sit sværd, sin barberkniv og andre genstande af bronze. De mest interessante genstande fra graven er to små bronzeknapper, der forestiller dobbeltøkser. Knapperne mener man er kommet fra middelhavsområdet ad oldtidsvejen til Furesøegnen og fortæller om internationale forbindelser. Knapperne er udstillet på Nationalmuseet.
De mange høje og fornemme fund fra området viser, at der på Furesøegnen i bronzealderen boede rige og magtfulde mennesker, og at Jonstrupområdet var en del heraf.