I løbet af 1800 tallet voksede København så meget, at der ikke længere var tilstrækkelig kasserne- og øvelsesplads til de mange soldater, som i krig skulle forsvare byen. Samtidig var det farligt at have landets forsvar koncentreret i byerne. Civile og soldater koncentreret på samme sted var således sårbare og udsatte, hvis København blev angrebet med langtrækkende kanoner og fly. Derfor blev det besluttet at flytte soldaterne udenfor København, og der blev bygget kaserner ved Avedøre, Sandholm, Høvelte og Værløse.

Værløselejren var 1913 den største af kasernerne, en hel lille by med vandværk og vandtårn, kloaker og rensningsanlæg. Staten købte de to gårde Fuglebækgård og Hjortøgård, så der blev plads til bygninger og øvelsesområder. I lejren var der plads til to bataljoner fodsoldater eller omkring 1000 soldater. De smukke gule bygninger, man kan se i dag, blev bygget dengang. Under og efter Første Verdenskrig var mange soldater indkvarteret i lejren.

Fra 1934 rykkede Hærens Flyvetropper ind på lejrens område. Der blev bygget fem hangar- og værkstedsbygninger i det område, der benævnes Sydlejren. Imellem hangarerne blev der anlagt en stor, græsbeklædt flyveplads. Til formålet købte Forsvaret Langdyssegård, der var en af landsbyen Bringes seks gårde. Gårdens bygninger lå mellem Hangar 3 og Hangar 4, hvor stenstrøningen med fortællestenene ligger i dag.