ISFRIT -15.000

Hvordan blev Jonstrupegnens landskab til?

Det var isen som skabte Danmarks landskaber – og Jonstrupegnens. Dannelsen skete over en periode på mere end to millioner år med flere istider. En måske mere end 1 km tyk iskappe eller gletsjer har mange gange gledet hen over Furesøegnen og smeltet igen. Isen har bragt materialer til og ved sin bevægelse og afsmeltning formet og givet Furesøegnens landskab sin særlige karakter. For omkring 15.000 år siden var egnen isfri og klimaet blev langsomt mildere.

Isen efterlod et øde og åbent morænelandskab opbygget af ler, sand, grus og sten. Istidslandskabet var skarpskåret og nøgent og lyste i sommerperioden hvidgult i det skarpe lys med vand overalt, rislende vandløb, vandfyldte lavninger og små og store søer. Overalt lå der strøninger af sten eller vandreblokke i alle størrelser, som isen havde bragt hertil fra Skandinaviske fjeldområder. Især de mange store stenblokke gav det øde og golde land karakter. Men intet menneskeligt øje så dette storslåede bloklandskab.

Den store sten med indskriften – Isfrit – er en brun østersøkvartsporfyr. Porfyrens farve og særlige struktur ses tydeligst på den polerede del af stenen. Denne type porfyr findes kun et enkelt sted i Østersøområdet. En sådan vandreblok kaldes en ledeblok, fordi den fortæller, hvorfra i Skandinavien isen har bevæget sig frem til Jonstrupområdet. I dette tilfælde fra et undersøisk fjeldområde i Østersøen.

Sten 1. Isfrit.

Foto: Niels Bødker Thomsen.

Egnens landskab

Blomstrende rypelyng. Rypelyng var en af de første planter, som kom til egnen efter isens afsmeltning. Om sommeren lyste store og hvide flader med rypelyng op mellem egnens blå og skinnende vådområder.

Foto: Niels Bødker Thomsen.

Hvad er typisk for egnens landskab? To langstrakte og markante øst-vest gående tunneldale eller erosionsdale fra isens afsmeltning er meget typiske for Furesøegnens landskab. En nordlig tunneldal er Mølleådalen med blandt andet Furesøen og Farum Sø, og en sydlig tunneldal med blandt andet Søndersø, Præstesøen og lavningen ved Jonstrup med Flyvestationens start- og landingsbaner. De store søer i tunneldalene lå tilbage efter at isen og dødisen i tunneldalene var smeltet.

Omkring disse markante dalsystemer ligger et udstrakt sletteland, flere steder præget af mange små søer. Småsøerne blev til efter at de utallige klumper af dødis smeltede, og de tilbageblevne dødishuller blev fyldt med vand. Tøvende og med tiden kom der planter til området, hårdføre lyskrævende urter som for eksempel rypelyng. Rypelyngen dækkede store dele af landskabet og fremstod om sommeren med store hvidblomstrende flader. Og med de lyselskende planter kom dyrene, først og fremmest rensdyret og i renernes spor kom de første jægere til Danmark. Isen havde på Furesøegnet dannet et landskab, som gennem alle tidsperioder har været et særdeles godt sted for mennesker at bo eller opholde sig. 

 

Agerbrugsjord

I jægerstenalderen var der godt fiskevand i de mange søer og vandløb og vildt at jage i skovene, der med tiden voksede op på egnen. Og da Danmarks befolkning blev agerbrugere fandt de god agerbrugsjord og gode græsgange på Furesøegnens sletteland. For alle furesøborgere har egnens smukke natur en stor betydning!

Stenstrøningen, hvori den store blok af østersøkvartsporfyr indgår, skal give en idé om det bloklandskab, som var på Jonstrupegnen, efter at området blev isfrit. 

Rener i et bloklandskab fra Nordnorge.
Sådan kunne rensdyrjægerne have oplevet Furesøegnen efter den blev isfri, og før den blev dækket af rypelyng.

Foto: Niels Bødker Thomsen.