JONSTRUP STATSSEMINARIUM 1809

Fra klædefabrik til seminarium 1809

Ved seminariets indflytning på Jonstrupgaard i 1809 blev huset ombygget med plads til klasserum, spisesal og sovesale for eleverne og embedsboliger for forstanderen, lærerne og økonomen, der sørgede for elevernes bespisning. Seminariet blev indviet af biskop Balle d. 8. oktober 1809, den dato man siden regnede for seminariets fødselsdag.

Luftfoto fra 1937 af seminariekomplekset med det karakteristiske sving på Jonstrupvangvej, som gik tilbage til seminariets indflytning i 1809 og stadig var der så sent som i 1953, altså kort før flytningen til Lyngby. Hovedbygningen er fra 1781, filosofgangen fra 1809, gymnastikbygningen fra 1889, elevbygningen fra 1897, øvelsesskolen fra 1898, pedelboligen fra ca. 1900 og forstanderboligen fra 1904. Vandmøllen kendes ifølge ”FuresøHistorien” helt tilbage til 1100-tallet. Ved svinget på Jonstrupvangvej ses en smuk plæne, men i seminariets første 100 år lå her bl.a. mødding, stalde, svinehus og retirader for beboerne – den tilrejsendes første og næppe lugtfri møde med et seminarium på landet!

Nord for huset – i dag skolegård – blev anlagt en gymnastikplads og rundt om haver til forstanderen, økonomen lærere og elever, kantet af Filosofgangen. Leder af haveprojektet var en elev, Ole Jacob Gebauer. Han var vokset op på Sorø Akademi, hvis filosofgang går tilbage til 1600-tallet, og udlært i akademiets gartneri, før han læste til lærer på Blaagaard/Jonstrup. Ved hans dimission i 1811 var hele anlægget næsten fuldført, og han var herefter seminariets lærer i havedyrkning indtil 1853. Eleverne indrettede til eget brug den nærmeste del af Jonstrupvang med gange, stier og løvhytter.

Seminariekomplekset i dag set fra vest med den farverige indgang til børneskolen og dens fritidsordning og den hyggelige skolegård bagved. Fra venstre ses øvelsesskolen, gymnastikbygningen, elevbygningen og et hjørne af hovedbygningens vestfløj. Bag de tre vinduer i øvelsesskolens første etage befinder sig Jonstrupsamlingen, som fortæller historien om Jonstrup Statsseminarium og om dansk læreruddannelse.

Foto: Niels Bødker Thomsen.

Foran hovedbygningen var der retirader, mødding og svinehus, og mod vest langs Jonstrupvej diverse staldbygninger. Her forbi kørte bønderne om morgenen til København for at sælge deres avl, og med tilbage havde de store latrintønder, som blev tømt ud i kuler på marken for senere at blive pløjet ned. I 1858 blev der bygget en gymnastiksalsbygning (nedbrændt og genopført 1889) med rustkammer til seminariets geværer og skydebane, og 1859-1901 var gymnastiklærerne underofficerer. 

Klædefabrikken og møllen havde en lille købmandsbutik og en kro, men Saxtorph forbød straks eleverne at komme på kroen, og seminariets kolonialvarer blev købt i København. Eleverne skulle medbringe sengetøj, håndklæder, spisebestik og en regnetavle, lystre deres lærere og måtte ikke klage over maden. I 1859 afløste petroleumslamper tællelys. De fire daglige måltider var beskedne, og eleverne fik dertil kogt mælk, kogt vand og øl. Maden og hygiejnen gav anledning til mange elevklager, men først i 1901 blev den upopulære bespisningsordning frivillig for eleverne og i 1911 helt afskaffet.

Allerede fra starten var der øvelsesskoleklasser tilknyttet til seminariet, hvor seminarieeleverne kunne øve sig på at undervise børn. Børneskolen blev i 1809 Værløses tredje skole foruden Kirke Værløse Skole og rytterskolen i Lille Værløse. I 1898 opførtes øvelsesskolebygningen, nu bygning E, med to klasseværelser og lærerboliger, i 1897 elevbygningen, som stadig afgrænser skolegården mod øst, med værelser i stedet for sovesale, I 1904 forstanderboligen øst for elevbygningen, og i 1912 fik seminariet eget vandværk. I 1918-19, hvor den spanske syge hærgede, blev der indlagt elektricitet, og i 1930 kom der endelig wc’er i stedet for de uhumske retirader. Midt i 1930’erne fulgte centralvarme, brusebade og elevkøkkener.

 

Med seminariet blev Jonstrup en skoleby, hvor pensionater blev en del af bybilledet, især i 1900-tallet. Forstandere og lærere på Jonstrup begyndte at blande sig i kommunens politiske liv, og 1874-1954 var sognerådsformændene i Værløse i to tredjedele af tiden Jonstrupfolk, bl.a. naturfagslæreren Christian Hauch, som med i alt 29 års tjeneste blev kommunens længstfungerende politiske leder. 

Under den vanskelige besættelsestid var Georg Christensen en populær forstander. Tyskerne og senere det dansk-tyske Sommerkompagni forsøgte flere gange at overtage seminariet, men maj 1944 gik den ikke længere. Georg Christensen fik fire dage midt i eksamenstiden til at pakke alt sammen og opmagasinere det forskellige steder. Efter krigen kom 600 polske flygtninge i august 1945, men fra januar 1946 kunne de nødvendige reparationer endelig udføres, og seminariet blev igen taget i brug marts 1946. 

Udbygningen af Værløse flyveplads i 1950’erne og anlægget af den lange jetstartbane fik seminarieforstander Aage Morville til at flytte seminariet til Lyngby i 1955 på grund af frygt for øget flystøj; øvelsesskolen blev nedlagt året efter, idet skolevejen for de ca. 50 skoleelever fra Kirke Værløse ville blive alt for lang. Bygningerne blev herefter benyttet af Flyvevåbnets Officersskole frem til 1995, og Værløse Kommune overtog dem i 1999, hvorefter Egeskolen samt fritidsbrugere flyttede ind, herunder Jonstrupsamlingen i 2002.

Siden 1999 har den gamle hovedbygning huset Furesø Kommunes 10. klassecenter Egeskolen. Skolen var ved oprettelsen i 1988 Danmarks første 10.-klassecenter og blev hurtigt en succes, så den snart fik følgeskab af lignende centre over hele landet. Skolens motto ”På vej mod nye mål!” viderefører på bedste vis traditionerne fra det gamle seminarium. Foto: Niels Bødker Thomsen.