Foran hovedbygningen var der retirader, mødding og svinehus, og mod vest langs Jonstrupvej diverse staldbygninger. Her forbi kørte bønderne om morgenen til København for at sælge deres avl, og med tilbage havde de store latrintønder, som blev tømt ud i kuler på marken for senere at blive pløjet ned. I 1858 blev der bygget en gymnastiksalsbygning (nedbrændt og genopført 1889) med rustkammer til seminariets geværer og skydebane, og 1859-1901 var gymnastiklærerne underofficerer. 

Klædefabrikken og møllen havde en lille købmandsbutik og en kro, men Saxtorph forbød straks eleverne at komme på kroen, og seminariets kolonialvarer blev købt i København. Eleverne skulle medbringe sengetøj, håndklæder, spisebestik og en regnetavle, lystre deres lærere og måtte ikke klage over maden. I 1859 afløste petroleumslamper tællelys. De fire daglige måltider var beskedne, og eleverne fik dertil kogt mælk, kogt vand og øl. Maden og hygiejnen gav anledning til mange elevklager, men først i 1901 blev den upopulære bespisningsordning frivillig for eleverne og i 1911 helt afskaffet.

Allerede fra starten var der øvelsesskoleklasser tilknyttet til seminariet, hvor seminarieeleverne kunne øve sig på at undervise børn. Børneskolen blev i 1809 Værløses tredje skole foruden Kirke Værløse Skole og rytterskolen i Lille Værløse. I 1898 opførtes øvelsesskolebygningen, nu bygning E, med to klasseværelser og lærerboliger, i 1897 elevbygningen, som stadig afgrænser skolegården mod øst, med værelser i stedet for sovesale, I 1904 forstanderboligen øst for elevbygningen, og i 1912 fik seminariet eget vandværk. I 1918-19, hvor den spanske syge hærgede, blev der indlagt elektricitet, og i 1930 kom der endelig wc’er i stedet for de uhumske retirader. Midt i 1930’erne fulgte centralvarme, brusebade og elevkøkkener.