ALUGOD 230

Alugod, en fyrstedatter fra Himlingøje på Stevns

Alugod levede i romersk jernalder. Romersk jernalder begyndte i Danmark år 0 og varede 400 år. Den skelsættende begivenhed for periodens begyndelse var den endelige etablering af det romerske imperium, med grænse mod nord langs Rhinen. Grænsen adskilte Barbaricum og Romerriget. Danmark var en del af Barbaricum.

Tiden var en af de rigeste perioder på Furesøegnen. Det viser fund af flere rigt udstyrede grave, oldtidsagre og spor overalt på egnen af mange gårdanlæg med huse. Fundene fortæller, at bygden på Furesøegnen var et høvdingesæde i romersk jernalder. Det mest interessante fund er Alugods grav.

Alugod var en fyrstedatter, der kom til Furesøegen omkring år 230. Her skulle hun giftes med en højtstående person, som en del af en brudealliance. Alugod kom med sit følge ad oldtidsvejen og skulle ved Gammelvad krydse Værebro Å. Her må man forestille sig hun blev modtaget af sin kommende husbond og andre fornemme mennesker fra egnen. Alugod kom fra fyrstedømmet Himlingøje på Stevns, hvor fyrsten ønskede at slutte forbund med de magtfulde mennesker på Furesøegnen i en tid, der var præget af krig og uro.

 

Sten 9. Alugod.

Foto: Niels Bødker Thomsen.

Alugods sølvsmykke

Rosetfibel af sølv. Alugods store sølvsmykke med runeindskriften, Alugod og med to hagekors. 

Foto: Nationalmuseet

Vi kender Alugods historie med stor sikkerhed, blandt andet fordi hendes grav er fundet med skelet og mange rige og interessante gravgaver. Mest interessant er et sølvsmykke med en runeindskrift. Sølvsmykket er en såkaldt rosetfibel, der er en stor og overdådigt dekoreret sikkerhedsnål. Rosetfiblen og andre sølvsmykker fra graven er fremstillet på et værksted hos fyrsten i Himlingøje. Rosetfibler har altid vakt opmærksomhed på grund af deres størrelse og pragtfulde udførelse. Rosetfibler er sjældne og findes så godt som altid i rige kvindegrave. Alugods fibel er unik, da der på smykket er ristet navnet Alugod med runer, samt to hagekors eller svastika. Rosetfibler var værdighedstegn, som fortalte andre, at rosetfiblens bærer var en fornem og magtfuld kvinde, en fyrstedatter, som var blandt de få, der havde ret til at bære værdighedstegnet. Mange arkæologiske fund fra Himlingøje og det øvrige Danmark bidrager også med viden om Alugod, hendes tid og familie. Indskriften Alugod er meget nærliggende tolket som navnet på den person, der bar og blev begravet med fiblen. Alugods skelet viser, at hun var 172 cm høj og døde meget ung, formentlig af en infektionssygdom. Alugodfiblen er i dag udstillet på Nationalmuseet, og har her en meget fremtrædende plads i udstillingen om romersk jernalder. 

 

Fundstedet er en lille, nu delvis bortgravet og for længst tilgroet sandbanke i det nordlige område af Flyvestationen og beliggende ved den gamle landevej mellem Kirke Værløse og Jonstrup og nær Naturstøttepunkt Hjortøgård. Netop her forløb i oldtiden egnens vigtigste nord-sydgående vejstrøg, Vandskelsvejen. I 2020 blev der rejst en fortællesten ved graven. I nærheden af graven lå stormandsgården, hvor Alugod kom til at bo i sit korte liv.

År 2019 blev der foretaget en rekonstruktion af Alugods ansigt på Retsmedicinsk Institut med udgangspunkt i en kopi af hendes kranie. Alugod kan hermed være den person, som kan føres længst tilbage i danmarkshistorien med kendt navn og udseende, en danmarksrekord.

Alugods velbevarede kranie. 

Foto: Niels Bødker Thomsen.

 

I romersk jernalder lå bebyggelsen i Jonstrupområdet omkring Kontroltårnet. Beboerne herfra var sikkert tilstede, da Alugod ankom til egnen over Gammelvad og sikkert også tilstede ved Alugods begravelse ved Vandskelsvejen nogle få år senere. Begge hændelser var store begivenheder. 

Størstedelen af Alugodfundet er udstillet på Furesø Museer sammen med andre rige og lokale fund fra romersk jernalder.

Bronzebuste som forestiller Alugod.
På en kopi af Alugods kranie har Retsmedicinsk Institut foretaget en ansigtsrekonstruktion, som er grundlag for støbningen af bronzebusten.

Foto: Niels Bødker Thomsen.